Vask af håndklæder: Hvilken temperatur er den rigtige?
Hvilken temperatur skal du vaske håndklæder på? Skal du vaske ved 20, 30, 40, 60 eller 90 grader?
Vask altid dine håndklæder på 60 grader. Dermed sikrer du, at bakterier og virus bliver slået ihjel og du opnår en bedre hygiejne.
Før du tager dine nye håndklæder i brug skal du lægge dem i koldt vand i 12 timer, inden du vasker dem første gang. Det vil få bomuldsfibrene til at åbne sig, og dermed får håndklæderne en bedre sugeevne. Samtidig får det eventuelle rester af overskudsfarve til at forsvinde. Kom evt. lidt eddike i det kolde vand. Eddiken binder farven til bomulden, så håndklæderne holder bedre på farven.